Twitter Updates


Blogs dør, Twitter består?

Af jonas Dahl Ingvardsen

En massiv algevækst forsagede for nogle år siden et voldsomt iltsvind i Mariager Fjord. Et iltsvind, der dræbte næsten alt liv i den ellers så kønne fjord. På samme måde ser vi i øjeblikket et voldsomt iltsvind i blogosfæren. Et iltsvind, der stille og roligt bevirker, at flere coporate blogs begynder at tabe pusten – ikke på grund af algevækst men i stedet et fremstormende fænomen kaldet Twitter. Således begynder flere amerikanske "corporate bloggers" i stigende grad at anvende værktøjer som Twitter til at være i real-time dialog med omverdenen i stedet for engang imellem at kaste sig over lange og krævende blog-indlæg.

Ok, måske tegner jeg her et billede af, at bloggen i traditionel forstand er ved at dø. Det passer nu ikke helt. Det er ikke alle der "twitter" eller i en fordansket version "kvidrer" med omverdenen. Det er heller ikke alle corporate blogs, der er ved at dør og bliver efterladt uopdateret (som bl.a. vi tidligere har set hos fx Socialdemokratiets Helle Thorning Schmidt). Alligevel ser det ud til at stadig flere fra erhvervslivet begynder at bruge mere tid på Twitter – nogle gange på bekostning af deres blogs. Dog skal det nævnes, at USA traditionelt set er det man vil kalde "early adapters" i forhold til nye sociale medier, hvorfor udviklingstendenser "over there" typisk først rammer Europa og Danmark et år eller to efter. Om ikke andet så skader det jo ikke at foregribe begivenheder, der kan have indflydelse på den måde vi i fremtiden vil kommunikere med vores kunder på. Derfor dette blog-indlægs berettigelse – har selvfølgelig også "twittet" omkring det J

Nå, men hvad er Twitter egentlig for en størrelse. Ja, Twitter er en slags "offentlig chat", hvor man online eller offline (via sms-beskeder) sender beskeder ud på nettet. Dine beskeder (tweets) kan læses af andre og man kan tilmelde sig til at "følge med" i det, andre skriver (followers). Ofte er beskederne ganske simple og banale i deres udtryk "Er lige landet i Kastrup, der var en turbulent flyvetur", "Læser mails – 147 tilbage i min indbakke" eller "Er på besøg hos vores kunde, det bliver spændende." Nogle beskeder er faktisk så trivielle, at man ved første indskydelse ryster på hovedet. Hvordan kan man dog bruge sin tid på sådanne banaliteter? Bliver man imidlertid hængende længe nok i "twittosfæren" (som det så fint hedder), så bliver man dog meget klogere på fænomenet. Samtidig bliver man faktisk også ret afhængig af at "twitte" - tro det eller lad være! I de første måneder, jeg har "twittet", har jeg faktisk skrevet cirka 440 "tweets" eller beskeder om man vil!

Det Twitter kan, er nemlig ikke bare at være platform for banaliteter. Twitter giver i stedet mulighed for at modtage og afsende et mix af korte updates fra venner, kollegaer, kunder eller folk fra samme interessefælleskaber som én selv. Når man følger disse folks updates over tid finder man faktisk ud af en helt masse ting omkring deres personlighed, om deres prioriteringer, deres holdninger og hvad de deltager i – alt sammen er fragmenter, der over tid bliver samlet til en mosaik og hjælper dig med at forstå, hvordan de tænker og føler. Man bliver ganske enkelt mere engageret i dem man "twitter" med og deres arbejde eller interesseområde, da man får et personligt indtryk af vedkommende og således styrker den enkeltes brand integritet (både når vi snakker virksomhed men også i forhold til personlig branding).

Du er sikkert stadig ikke helt overbevist om, at Twitter kan anvendes i en forretningsmæssig kontekst? Men det kan jeg forsikre dig om, at det kan Twitter skam. Kigger man nærmere efter så kan Twitter på en lang række punkter være det kit, der er med til at lime medarbejdere, kunder og forskellige netværk sammen. Således kan Twitter umiddelbart være anvendelig til følgende:

Updates ved events: Twitter er et godt værktøj, hvis man "live" vil holde sine kollegaer, omverden mv. orienteret om indholdet på og udbyttet af fx en konference. Twitter er som "Micro-blogging"-værktøj hurtigere om mere fleksibelt end traditionel blogging

Netværke med dine kollegaer og kunder – Twitter er ligesom alle andre former for social networking et sted, hvor man kan finde andre mennesker med samme interesser som én selv fx inden for et niche-, strategi-, eller udviklingsområde.

Styrkelse af den sociale graf – Du har sikkert allerede en profil på LinkedIn, Facebook eller andre sociale netværkssider, hvor du har tilknyttet venner, kollegaer og kunder. Tilføjer du selvsamme mennesker til din Twitter så styrker du båndene til de enkelte forbindelser i dit netværk. Dialogformen på Twitter bevirker endvidere, at du får en mere personlig og vedkommende kontakt med dit netværk end, hvad er muligt på mere statiske sider som fx LinkedIn.

Meddelelser - Twitter er en oplagt made at "broadcaste" dine meddelelser på – enten til en lukket og delvis privat skare eller til alle dem der måtte lyste af følge med. Det kunne fx være en meddelelse om, at du havde lavet et nyt blogindlæg. Meddelelsen kunne også have karakter af personlig branding, hvor du fortalte om en bedrift du netop havde været en del af og gerne ville dele med dit netværk og have kommentarer på.

Ressourcedeling - Twitter kan også være anvendelig til at dele ressourcer, der med fordel kan være anvendelige for andre. Det kunne fx være links til artikler eller blogindlæg. Det kunne også være spændende websites, der kunne være interessante for kollegerne eller kunderne.

Relationsopbyggende – I dag bygger marketing i stigende grad på dialog og relationer. Twitter er her oplagt i forhold til at skabe personlige relationer til dine omgivelser, der virke tillidsvækkende og loyalitetsskabende. Dialogen foregår på Twitter foregår her-og-nu og har fokus på den personlige fremstilling.

Dette er bare et udsnit af de muligheder, som jeg i min dagligdag bruger Twitter til. Der kan sikkert findes flere eksempler på Twitters anvendeligheder – hermed er bolden givet op. Byd endelig ind med flere forslag?

Nå, men tilbage til, hvorvidt Twitter med sin fremstormende færd er på vej til at give de traditionelle corporate blogs iltsvind. Umiddelbart tror jeg ikke, at den enes død bliver den andens brød. Begge former for "blogging" kan sagtens leve hånd i hånd og supplere hinanden på bedste vis. Corporate blogs har stadig den styrke, at de giver mulighed for uddybning, nuancering og indlevelse – hvilket kræver, at man har tiden til dels at skrive bloggen men også til at læse den. Modsat kan Twitters micro-blogging give et snapshot af livet bag facaden. Her kan man på farten updatere sine omgivelser, netværke og dele ressourcer – og så helt uden, at det behøver at tage så meget tid.

Nu har jeg så brugt tid på at fordybe mig og skrive dette blog-indlæg, således vil jeg nu tage Twitter med mig på farten – og micro-blogge på vej til næste møde..

Følg med på Responsives officielle Twitter: www.twitter.com/responsive eller min egen Twitter: www.twitter.com/ingvardsen

For at få mere ud af Twitter kan de supplerende tjenester som fx www.twhirl.org og www.digsby.com med fordel anbefales. Begge er applikationer, der kan bruges på skrivebordet i Windows.

0 Comments:

Post a Comment



Nyere opslag Ældre opslag Start