Twitter Updates


I dag kan man læse følgende på business.dk:

"Af Catrine Madelaire Onsdag den 22. august 2007, 12:25

Reklamer skal appellere til følelserne

Det er nemlig mere effektiv end reklamer, der appellere til fornuften, viser en stor undersøgelse. Institute of Practicioners in Advertising (IPA) har på baggrund af flere end 800 cases udarbejdet en rapport, der viser, at reklamer der spiller på følelser er mere effektive i det lange løb, end reklamer der appellerer til fornuften. Det skriver Danske Reklame – og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB).

Effekten af de følelsesladede reklamer er derimod længere tid om at vise sig og desuden mere komplicerede at tyde. Men der er en klar sammenhæng mellem de emotionelt betonet en kampagne er, desto mere effektiv og profitskabende på den lange bane. Netop den svært målbare og langsommere effekt får ifølge undersøgelsen mange bureauer til fortsat at ty til de mere traditionelle marketingstrategier, der i højere grad er rettet mod en umiddelbar effekt. "

Er der noget at sige til mange reklamebureauer her problemer, når brancheforeningen sender sådan en pressemeddelelse ud?

Her er porten der åbner op for reklamer, der IKKE virker. Her er nøglen til pandoras reklameæske, der er fyldt med gru og fejlslagne kampagner og virksomhedsskæbner ofret på alteret for tvivlsom kreativitet og "det-virker-på-langt-sigt-så-fortsæt-med-pengene-i-det-sorte-hul".
Selvom du intet salg kan måle, så bare rolig - når virksomheden er gået konkurs, så kan du glæde dig over, at folk kan huske den emotionelle reklame du fik udviklet, sammen med nogen kreative på svampe.

En tidligere amerikansk undersøgelse har vist følgende sammenhæng mellem effekt på kort og på lang sigt.

Den langsigtede effekt = den kortsigtede effekt x 2

Og for at skære det ud i pap i forhold til DRRB's undersøgelse:

0 x 2 er stadig 0

Troels Christensen & Tomas Gorrissen

0 Comments:

Post a Comment



Nyere opslag Ældre opslag Start