Twitter Updates
Mediebureauerne ruster kraftigt op på marketingrådgivningssiden, og der er ingen tvivl om, at de har fat i den lange ende i forhold til de traditionelle bureauer. Flere og flere ansætter kommunikationsstratger og plannere, og forleden hørte jeg følgende kommentar: ”Jeg ansatte en planner fra et stort bureau, hun var træt af, at hendes arbejde bestod i at argumentere for hvordan de kreatives ideer til løsningen kom til at passe til kundens problemstilling”
Det er relativt få år siden, at mediebureauerne blev etableret, og nu er de ved at løbe med det hele. Hvad er det der sker? Og hvorfor sker det? Forklaringen er ret lige til. Vi skal ikke mange år tilbage, for at en annonce eller endnu bedre – en tv-reklame, var løsningen på de fleste kommunikationsudfordringer. Der er stadig alt for mange bureauer, der har som automatreaktion på enhver kundes briefing. Er budgettet under X kr. er det annoncer, er det over X kr. så er det tv.
Men verden er blevet mere kompliceret. Antallet af medier er eksploderet – og en helt naturlig konsekvens er, at traditionelle målgrupper tilsvarende er atominiseret. Dermed er ”Hvordan rammer du målgruppen” blevet mere interessant end ”Hvad skal du sige til dem?”. Det taler mediebureauernes sag.
Desuden kan mediebureauerne noget få gamle bureauer ikke kan: De kan arbejde med excell. De kan bruge tallene til at argumentere for deres ting, frem for mavefornemmelser, ”jeg synes” og andre begrundelser, som din direktion og bestyrelse nok vil finde lidt tyndbenede.
Etiketter: dialogmarkedsføring, directmarketing, kundeloyalitet, loyalitet
0 Comments:
Nyere opslag Ældre opslag Start